Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det vær’t så grønt,
aldrig har det vær’t så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag.

Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
der, hvor træet kommer fra.

Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind,
mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangiv’lig kogleri.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.

Mogens Lorentzen 1939